Bestyrelsesformand: Maria Witwicki 

Stifter og daglig leder: Pernille Casparsen

§ 1 NAVN OG HJEMSTED 

Selvejende Institution Heart2Heart

Heart2Heart har hjemsted i Halsnæs Kommune. 

Lindebjergvej 70 

3370 Melby

§ 2 FORMÅL/MISSION

MISSIONEN for Heart2Heart er at formidle det, som nogen har for meget til dem som har for lidt – med værdighed.

Værdigheden i at kunne vælge hvad man gerne vil tage imod og værdigheden i at donere ting som er i en sådan stand at alle kan finde glæde i dem. Heart2Hearts mission er at formidle dette budskab til hele Danmark således, at der skabes balance og fællesskab for, at alle kan være med til at bidrage, når blot vi står sammen om at gøre en forskel. Heart2Hearts primære opgave er at skabe formidling mellem giver og modtager således, at der bliver skabt en bæredygtig balance i det som nogen har for meget og andre har for lidt. Heart2Heart vil skabe opmærksomhed om dette budskab via oplysninger og aktiviteter af forskellig art. Heart2Hearts arbejde er af ikke-kommerciel og almennyttig karakter.

§ 3 VÆRDI/VISION

Heart2Heart værner om næstekærlighed og om at skabe en global bæredygtig organisation, der skaber fokus omkring devisen, at hvis vi alle deler med hinanden har vi rigeligt. Heart2Heart gør sig ikke til dommere over for dem, som ansøger om vores hjælp, men sætter en ære i at hjælpe der, hvor behovet melder sig. Heart2Heart har tiltro til de mennesker der ønsker vores hjælp.

§ 4 STIFTER OG BESTYRELSE

Heart2Hearts stifter er Pernille Casparsen Heart2Hearts daglige leder er Pernille Casparsen, der har lige stemmeret i bestyrelsen. Bestyrelse består af 3-5 medlemmer og en kasserer. Det er bestyrelsen, der træffer foreningen Heart2Hearts strategiske beslutninger og sørger for de helt overordnede forhold. Daglig leder har ansvaret for og står for den daglige drift af Heart2Heart. Bestyrelsen kan bemyndige daglig leder til at varetage den daglige drift af foreningens økonomi, ved adgang til foreningens netbank. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes 4 gange årligt. Hvis formanden eller mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne finder det nødvendigt, kan der indkaldes til ekstraordinært bestyrelsesmøde. Bestyrelsen er et vejledende og rådgivende organ der varetager Heart2Hearts interesser i overensstemmelse med §2 og §3. Bestyrelsen har ikke mandat til at vælte stifteren/den daglige leder. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. Hvis et bestyrelsesmedlem ønsker at udtræde af bestyrelsen, skal denne rettidigt underrette den øvrige bestyrelse og stifter om dette. Bestyrelsesmedlemmet skal så vidt muligt varetage sine opgaver indtil disse er overtaget af et nyt bestyrelsesmedlem. Udtrædelse sker på næstkommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen hæfter ikke for Heart2Hearts økonomiske forpligtelser.

 

§ 5 ØKONOMI

Heart2Heart kan have indtægter fra eksempelvis

•Fonde

•Støttere

• Offentlige og private tilskud

§ 6 VEDTÆGTER OG OPLØSNING

Heart2Heart kan opløses, hvis forslag om opløsning vedtages med mindst del af bestyrelsen. Stifteren vil til enhver tid være ejer af Heart2Hearts navn og domæne. Vedtægterne kan kun ændres, såfremt 2/3 af bestyrelsens majoritet er enige om den pågældende vedtægtsændring.

§ 7 ROLLER OG ANSVAR

Stifteren:
Ejer af den selvstændige institution og tegningsberettiget. Den daglige leder er stifteren. Rolle og ansvar er at sikre den daglige drift samt institutionens strategiske aftalte mål. Udfærdigelse af dagsorden samt indkaldelse til bestyrelsesmøde varetages mellem bestyrelsesformand og daglig leder.
Bestyrelsesformand:
Rolle og ansvar er at sikre at bestyrelsen på bedste vis varetager §2 og §3. Udfærdigelse af dagsorden samt indkaldelse til bestyrelsesmøde varetages mellem bestyrelsesformand og daglig leder. Bestyrelsesformanden stiller sig til rådighed i forhold til sparring om den daglige drift med daglig leder. Bestyrelsesformanden er tegningsberettiget i stifters fravær.
Bestyrelse:
Rolle og ansvar er på bedste vis at varetage §2 og §3 ved at deltage aktivt på bestyrelsesmøder. Kasserer: Rolle og ansvar er at gennemgå Heart2Hearts regnskaber med daglig leder efter aftale samt udfærdige og fremlægge årsregnskab på årets sidste bestyrelsesmøde.

Scroll to Top